Uden sorrig for det, som svandt
han drager paa nye & farlig fŚrd
hans eeneste sorrig vŚre at han intet fandt
som vaer een taare vŚrdt
Til han medynk saae
i hendes čine, der alt lius vaer tendt
der al glŚde snart vaer endt
slig een pige hellig, vacker
det brustne blik flacker
hun kiŚndte haabet brast
Han viiger for bendes blik
med een smertelig mystik
fylder hende mod hiŚrtenskiŚr
Med hendes ild ligger sort & dčd
ondskab qvalte hver een glčd
dend hviide gloe, dend slukte han
men dend ha'r skabt een mŚcktig brand
aff had & elskov & tungindigt haab
Nyfčdt bŚres maanen frem
ofver det sind som her bleff rčfved
aff dend mčrcke,
magi paa hende čfved
Med rŚdde skrit. mod ham -
dybt berčrt:
"du diefvlens sendebud,
som bŚrer fryckt fra mand til brud,
du menskehadets reene styrkedrik,
du nŚring for min siŚl, som dčr;
gaae ey bort, o skygge, fčr
ieg viiser kiŚndsler som ieg hafvde angst
for at nŚre fčr ieg bleff din fangst"
On he hunts with sorrow none
for what hath passed is gone
his sole regret the absence
of desires worthie his teares
Until he saw pitie in her eyne
where all the light did shine
and soone all joie should die
her glazed eyne did wander
a mayden pure in grandeur
left alone & lost