Man skal leve, mens man ka',
nyde livet, det er hva' man ska'.
jeg fřler mig slřv, nĺr jeg stĺr pĺ mit job,
dag ud, dag ind, uden ende, uden stop.
maler vćgge hos folk jeg overho'et ikke kender,
jeg har aloma i spanden og det er tit det hćnder,
at jeg ser smĺ elefanter, der danser rundt omkring, sammen med flyvende gule rotter, der svćver rundt i ring.
jeg er i malersvendes paradis, en rus af alkyd,
jeg ser edderkopper over mit hoved og jeg hřrer en lyd, i mit indre, langt borte, vćk i det fjerne,
der er intet at gřre for jeg har malerhjerne!
Malerhjerne, malerhjerne!
Nu mĺ i ikke tro, at det er sĺ slemt,
hvad jeg lige sagde, det har jeg sgu' glemt.
danmark er et land med sikkerheden i top,
kom ud til os arbejdere - og fĺ et alkyd-chok.
det udstyr vi fĺr til at beskytte os selv,
det ta'r vi af, for det irriterer os ihjel.
střv i mine lunger, hukommelsessvigt,
min lyserřde elefant skriver et epoxy-digt.
holder frokost i et rum, hvor jeg sidder pĺ en spand,
kode 2 streg 3 - heavy mand!
jeg har glemt hvordan man regner, jeg har glemt alfabetet,
kan ikke huske noget, jeg har intet pĺ tapetet.
(řhhh...)
det slĺr mig ikke ud, for livet det gĺr vider',
jeg arbejder for et firma, jeg ikk' ka huske hvad hedder.
det er slut nu! - ta'r aldrig masken af mer,
og det er sĺ sandt som mit navn det er...
Malerhjerne, malerhjerne!
Det' en dejlig dag, at ta' pĺ arbejd' i,
men pladsen den er lukket, det er sřndag, jeg har fri.
det er et oplřsningsmiddels-syndrom,
at ta' pĺ arbejd' en sřndag, mĺ da vćre et symptom.
ta'r min cykel, vender nćsen hjemad,
men har ikk' en anelse, hvor det er henad.
sĺ nu mĺ jeg sove pĺ pladsens terrasse,
i morgen kommer mester, sĺ kan jeg fĺ min adresse.