Hafvde kiŚrlighed lŚnkelagt
dend utŚmmede mackt?
Han glemmer det han legger dčd
ingen minder stiiger fra graven brat
ingen anger gliider giennem siŚlens nat
Med ydmyghedens taarer smigrede hun
dend guddom som hun hadete medens hun frycktede
Hendes vŚsen, lig et lam
gik ham ey forbi
for hun hafde rčrt ved ham
˜fved sin magi
Uagtet disse siŚle tvende
een hafvde at ende
Nye smerte klinger frem aff gammel klage
tragoedie aff uaffbrudne dage
Ukuelig, dend tčrst
hinsidigt, det begiŚr
Nu drev han yr &map gal
i sorthiŚrtet kval
Vintrens kulde
snart tilfulde
- oc hans lŚngsel
mod een vinternat
ulven vandrer eene