Hvor er det mćrkeligt at vćre her,
de fřrste fugle uden dig
toget gĺr til tiden; avisen er
harmlřst pĺ sin vej
et voksevćrk har gćstet alle af,
en salme fyldt det tomme rum
sangen skriver stadig savn, erindringsgrřn
dit svaletrćk er gĺet stum
og pĺ mit ur der er viseren gĺet i stĺ
mĺske selvbedrag, medlidenhedens blĺ
Der er noget, der ikke lysner mere
én der stod dit hjerte nćr,
én der lod dig hřre til i verden
der er noget, der ikke er her mere
alene ud i rustrřdt vejr
Sĺ dig vakle, sĺ dig visne bort
mens du blćndede dig tilbage
men glem mig, glem mig, jeg har mćrket mig med
detdér og detdér du aldrig sagde
kan dagene hvor du var elsket og forstĺet
gĺ rundt i ring pĺ den omvej du har gĺet?

der er noget…

troede at du altid ville vćre en stemme her
det er som om at ingen sang nu er hjemme mere

der er noget…