Der var engang for mange lykkelige dage siden
jeg troede at, alt var nu og her og hele tiden
jeg ville gřre hvadsomhelst for dig
og du, du pĺstod at du aldrig ville glemme mig
Nu stĺr du der igen i strengt forbudte drřmme
hvisker mig i řret at alting har betydning
og det hele gĺr lige op
hvis man venter lćnge nok
Og det, det er noget nćr det hřjeste et menneske kan nĺ
og mĺske det tćtteste vi kommer en forklaring pĺ:
En verden sĺ lille at det nćsten gřr ondt
at fortćlle dig hvor store begivenheder
jeg personlig har iscenesat
bare for at bekrćfte at
Jeg ved at du findes et sted
du store umulige kćrlighed
Jeg stĺr der endnu trofast og glor
blandt skabede hunde og skurvede fĺr
oh yeah
striktrřjen vokser, jeg kan ingenting se
er det lige begyndt, er det snart forbi
oh no
Sĺ gik cirka tusind lange drřje ĺr
og ingen ved, hvad der i mellemtiden foregĺr
Men alle har en klar formodning om
at fornuften sejrede og gav historien en slutning
de fleste kan leve med
i fred og fordragelighed
Jeg ved at du findes et sted
du store umulige kćrlighed