Tiden den gĺr som tid har for vane
men hvor gik blřddyret hen
da kultleder german von überhybel
viste sig pĺ scenen igen
tomheden rĺder i stort & i smĺt
& ungdommen fćrdes pĺ krykker
jeg vćbner mig med horn & cirkusmusik
for det er stadig kun muzakken der rykker
Der blćser en vind fra nord uden nĺde
snart flřjtes sommeren af
german lřb ind i en psykisk offside
& pĺdrog sig et nederlag
verden er ond det ved selv et barn
der er ingen retfćrdighed til
nĺr drřmmene brister & jorden ta'r sig ud
som en trekant i et glasperlespil
Dagene gĺr som dage de plejer
sandhedens time er nćr
german gik flere gange rundt om sig selv
pĺ udkig efter eget vćrd
livet er lykken nĺr himlen er blĺ
nĺr sommernatten ta'r os i ed
& nĺr solsorten synger solen i sćnk
til skaberens fulde tilfredshed