Snacket blandt folck vaer til bestandighed
om fuldmaanens vee & grue
Naar det klagede op mod hendes skiaer
fra vintrens kolde eensomhed
da frycktede de at vargen vaer n�r
vakt vaer dends gamle mayestet
Der vaer d�gn da nogen meenede at hafve seet
i hendes lius, som han splidder med dend
skygge som han spreer,
skyggen aff een ukiend mackt
der dend hylede mod sin gud i infernaldsk prackt
Dende diefvels herold, han herjede
fra kandt til kandt, & mange aff mande�t forsvandt
paa dend hun lyser, han binder; oc helveds ulv,
han dr�ber, medens afgrunden brager
forbandelsen er her visseligen
Aff diefvlen han bleff ski�nked een gave
der ved troldom favned han til ulv
ey vaer han l�nger een guds slave
der ved midnat vandred ofver hule grave