Da trolddomen bleff hŚved - & need
paa jorden han svŚved: da som nu
vaer jaget ved at lefve, ved at aande,
ved hver bevŚgelse saa stoor at nŚsten
dend vaer smerte
Medens han gik omkring
blandt mennisker, vaer han skuffed fčrst:
i liivets ydre vaer der intet skifte
lig det han hafvde fčlt i ulvens liiv
De trŚller under ham
med at troskyldig sind
fryckter ham,
een krafft aff sand natur,
som sanser uden selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit jag
lig kvŚldens farver, nattens aandedrag
For ingen guderčst hafver nogensinde
git mennisket svar paa hvem han skiulede
dŚmon, phantom & varulv
vaer kund naffn paa det de aldrig kunde finde
End han -
i hans hiŚrte: een affgrund tung
som det sorte hav
der eldsker sine dyb
Der -
sammenkrčget
i vintrens bund
fylder han al deris glŚde,
liiv, mod & haab
Maanen, stiigende paanye,
hilser ham fra en sunken himmel
...oc ved den lydende midnattssalme
som fryckt i natten vŚver
skald de fromme atter falme