Hvor er det m�rkeligt at v�re her,
de f�rste fugle uden dig
toget g�r til tiden; avisen er
harml�st p� sin vej
et voksev�rk har g�stet alle af,
en salme fyldt det tomme rum
sangen skriver stadig savn, erindringsgr�n
dit svaletr�k er g�et stum
og p� mit ur der er viseren g�et i st�
m�ske selvbedrag, medlidenhedens bl�
Der er noget, der ikke lysner mere
�n der stod dit hjerte n�r,
�n der lod dig h�re til i verden
der er noget, der ikke er her mere
alene ud i rustr�dt vejr
S� dig vakle, s� dig visne bort
mens du bl�ndede dig tilbage
men glem mig, glem mig, jeg har m�rket mig med
detd�r og detd�r du aldrig sagde
kan dagene hvor du var elsket og forst�et
g� rundt i ring p� den omvej du har g�et?

der er noget�

troede at du altid ville v�re en stemme her
det er som om at ingen sang nu er hjemme mere

der er noget�