Fire om natten – sidst i december
jeg skriver i håb om
du har det lidt bedre
her er koldt i ny men jeg er vild med manhattan
musikken i clinton street er høj hele natten
jeg hører du bygger
dit lille hus i en fjern, fjern krog
du lever for ingenting
gad vidst om du fører bog?
Men jane kom forbi med en lok af dit hår
som du gav hende den nat i fjor
da du valgte at gøre dig fri
slap du virkelig fri?
Og sidst da jeg så dig
hvor var du dog ældet
din gamle blå frakke
var revnet ved bæltet
du kom fra stationen, der var én du sku finde
men du vendte hjem uden lilli marlene
Du viste min kvinde
lidt af alt det du kan
og da hun kom tilbage
blev hun aldrig mere min
Og jeg ser dig der med en blomst i din mund
lige så fræk som en hund
og nu er hun gået
jeg sku vist hilse
hvad kan jeg sige dig, min broder, min morder
hvad mer kan jeg skrive til dig
jo, jeg savner dig vist, og jeg tilgiver dig, tror jeg
Og jeg er glad for du standsede mig
og hvis du får lyst til at komme forbi
ja, så sover din fjende
og kvinden, hun er fri
Ja, tak for den frihed du tog dig – og gav
som jeg troede hun ikke ville ha'
og som jeg holdt tilbage
men jane kom forbi med en lok af dit hår
som du gav hende den nat i fjor
da du valgte at gøre dig fri ...